Dejligt hus på Dueodde, med fin planløsning
Hus-ID: 2632Indretning
Når man kommer ind i køkkenet, fornemmer man straks, at her er gjort ekstra ud af tingene. Køkkenet er i god harmoni med spiseafdeling og stue, med store vinduesarealer, så der kommer godt lys ind. Fra stuen kan man komme ud på den store terrasse, der er delvis overdækket.
De 3 værelser har en god størrelse og er velholdte og med badeværelset som en central del.
Udendørs
Der er flere steder man kan nyde udelivet, Den store terrasse der går langs huset, samt en dejlig lækrog på den modsatte side. Der er ydermere en overdækket del ved skuret, hvor der kan placeres møbler, cykler og andet i tørvejr. Man er i kontakt med skoven, men solen får lov at skinne uden træer der generer.
Beliggenhed
Huset ligger i gåafstand til Bornholms mest omtalte strand. Det er en god bred strand, med dejlig sand og mange steder, gode klitter at krybe i ly ved, hvis det lufter en dag.
Et tip er at tage en gåtur langs stranden, med afstikkere op i de fyrretræsdominerede skovstykker.
Har man cykler med, vil en tur til Dueodde Fyr være en oplagt ting. Her er der i sommerhalvåret en god Cafe, kiosk og godt liv. Cykelvej rundt om øen går oppe ved landevejen.