Nyrenoveret sommerhus i dejlige Toftum Bjerge
Hus-ID: LF11122Dette klassiske træsommerhus er pænt renoveret og stilfuldt indrettet, og så har det en attraktiv adresse for enden af en lukket vej i naturskønne Toftum Bjerge. Kort sagt er det et dejligt sted at slappe af og nyde ferien.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er blevet renoveret i 2021, og her gik man grundigt til værks, hvilket alle rum tydeligt viser – selv den rummelige entré med vaskemaskine og tørretumbler fremstår lys og indbydende. På badeværelset kan I gå i brusebad, mens solen skinner ned gennem ovenlysvindue, og i opholdsrummet sørger flere ovenlysvinduer og et stort vinduesparti i gavlen for et dejligt indfaldslys. Det åbne køkken er ikke bare smukt at se på, men også lækkert at lave mad i, og med fladskærmstv, brændeovn og komfortable møbler har I alt, hvad I skal bruge i stuen. Sidst, men ikke mindst, har I adgang til tre soveværelser, hvoraf to af dem ligger i annekset.
Nyd livet udenfor
Den 1002 m2 store grund er dejligt grøn, let kuperet og omgivet af flot randbeplantning. Der er haveborde på græsplænen, men den sydvendte og delvist overdækkede terrasse kan nu også hurtigt blive den foretrukne opholdsplads, når I vil slappe af i solen eller nyde de stille aftener under åben himmel.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger for enden af en lille sidevej til Plantagevej, og herfra kommer I nemt ud til kysten, hvis I vil beundre de dramatiske, stejle klinter. Når man står her, er det nemt at forstå, hvorfor den sidste del af navnet Toftum Bjerge er kommet til – og så er det for øvrigt helt op til jer, om I vil tage turen helt ned til stranden, eller om I blot vil nyde Limfjorden fra oven. Fra sommerhuset har I kort afstand til Struer Golfklub, og hvis I vil besøge Venø, Klosterhede Plantage, Lemvig eller Struer by, kan det nemt lade sig gøre.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv