Ny­renove­ret sommerhus i dejlige Toftum Bjerge

Hus-ID: LF11122
Plantagevej 22, Toftum Bjerge
5 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Dette klassiske træsommerhus er pænt renoveret og stilfuldt indrettet, og så har det en attraktiv adresse for enden af en lukket vej i naturskønne Toftum Bjerge. Kort sagt er det et dejligt sted at slappe af og nyde ferien.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set er blevet renoveret i 2021, og her gik man grundigt til værks, hvilket alle rum tydeligt viser – selv den rummelige entré med va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler fremstår lys og ind­by­den­de. På badeværelset kan I gå i brusebad, mens solen skinner ned gennem oven­lysvin­due, og i op­holds­rum­met sørger flere oven­lysvin­du­er og et stort vin­du­es­par­ti i gavlen for et dejligt ind­falds­lys. Det åbne køkken er ikke bare smukt at se på, men også lækkert at lave mad i, og med fladskærmstv, brændeovn og kom­fortab­le møbler har I alt, hvad I skal bruge i stuen. Sidst, men ikke mindst, har I adgang til tre soveværelser, hvoraf to af dem ligger i annekset.

Nyd livet udenfor
Den 1002 m2 store grund er dejligt grøn, let kuperet og omgivet af flot rand­be­plant­ning. Der er haveborde på græsplænen, men den sydvendte og delvist overdækkede terrasse kan nu også hurtigt blive den fo­re­truk­ne op­holds­plads, når I vil slappe af i solen eller nyde de stille aftener under åben himmel.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger for enden af en lille sidevej til Plan­ta­ge­vej, og herfra kommer I nemt ud til kysten, hvis I vil beundre de dra­ma­ti­ske, stejle klinter. Når man står her, er det nemt at forstå, hvorfor den sidste del af navnet Toftum Bjerge er kommet til – og så er det for øvrigt helt op til jer, om I vil tage turen helt ned til stranden, eller om I blot vil nyde Lim­fjor­den fra oven. Fra som­mer­hu­set har I kort afstand til Struer Golfklub, og hvis I vil besøge Venø, Kloster­he­de Plantage, Lemvig eller Struer by, kan det nemt lade sig gøre.

Andre faciliteter

5 voksne
88 m² hus
1.002 m² grund
Bygget i 1973
Renoveret i 2021
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

600 m til stranden
1,5 km til indkøb
600 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Limfjorden er karakteriseret ved et kuperet terræn med mange flotte udsigter ud over Danmarks største fjord. Her finder man små og store øer, lokale færgeforbindelser, flotte broer samt hyggelige købstæder med små lystbådehavne. Fjorden, med dens mange strande, er omkranset af plantager, marker og skrænter, hvilket danner basis for unikke naturoplevelser, til fods, på cykel, i båd, eller i bil. De flade, let skrånende strande er perfekte til familier med børn.

Feriepartner Limfjorden

Lignende sommerhuse