Sommerhus på kæmpe naturgrund i første række til Limfjorden
Hus-ID: LF10236Velkommen til Kystbo – et hyggeligt og velholdt sommerhus på en kæmpe naturgrund med græsplæne, tæt randbeplantning og gode terrasser. Huset har en skøn beliggenhed lige ud til Oddesund Strand, og det er et oplagt valg for jer, der ønsker at holde ferie i idylliske, naturskønne omgivelser.
Velkommen indenfor
Der er kun cirka 100 meter fra sommerhuset og til Limfjorden, og inden døre har I udsigt til vandet mellem naturgrundens høje træer. Det er noget særligt at kunne vågne til så skønt et syn – og mon ikke der også er fuglekvidren fra trætoppene, når I åbner vinduet på klem. I den ene ende af det 87 m2 store sommerhus ligger tre soveværelser, der i alt har seks sengepladser, og et badeværelse med bruser, vaskemaskine og tørretumbler ligger også her. Den anden halvdel af huset er dedikeret til en dejlig stue med åbent køkken, loft til kip og direkte adgang til terrassen og haven. Her er både brændeovn og varmepumpe, hvis I trænger til at skrue op for varmen – og på de solbeskinnede sommerdage kan I omvendt sætte varmepumpen til at køle.
Nyd livet udenfor
På den 4175 m2 store naturgrund har I masser af plads til at slappe af, lege og nyde ferielivet i ugenerede og fredfyldte rammer. Når I vil tage den med ro, kan I slå jer ned på terrasserne omkring huset. De er delvist afskærmede, så der er god chance for at finde læ, og I kan vælge frit mellem at sidde under åben himmel eller inde under overdækningen. Både fra terrassen og græsplænen kan I se til vandet, og I skal stort set bare gå ned for enden af grunden, før I står på stranden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
En ferie ved Oddesund er perfekt for alle naturelskere. Der er mulighed for at bade i fjorden, og en stor del af året kan I fange skrubber, rødspætter og havørred. Fra september til april kan I også samle østers i Limfjorden, og hvis I foretrækker at blive på land, kan I gå ture eller cykle ud i det smukke lokalområde. Fra Thyholm har I nem adgang til hyggelige byer som Struer og Holstebro, og frilandsmuseet Hjerl Hede er et hyggeligt udflugtsmål for børnefamilier. I kan også nemt køre til Nationalpark Thy eller til Vesterhavet for at tilbringe en dag på stranden.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv