Nyrenoveret sommerhus med panoramaudsigt fra 1. sal ved Dyngby Strand
Hus-ID: 30582Indretning
Sommerhuset er renoveret i 2018-2019 og fremstår lyst og moderne.
Stuen på 1. sal er unik med fantastisk panoramaudsigt over havet med udsigt til Tunø og Samsø. - Og til de sejlende lystbåde der smukt passerer forbi langs kysten. - Der er også mulighed for at se marsvin muntre sig i bølgerne.
I stueplan er husets store og rummelige stue i direkte forbindelse med det nye køkken. I stueplan er der to soverum - det ene med dobbeltseng og det andet også med en dobbeltseng - begge med udsigt til haven. På 1. sal er der ligeledes to soverum. Det ene med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge.
Derudover er der anneks med dobbeltseng og badeværelse, samt lille anneks med sovesofa.
Udendørs
Haven er hyggelig med mange muligheder for opholdssteder. Stor terrasse ud for køkkenet og til den modsatte side ud mod ugeneret have er der ligeledes en terrasse.
Mulighed for at hygge ved gas-grillen og så er der fodboldmål og trampolin i den store have, så man har mulighed for at røre sig.
I sommeren 2024 bygges der sommerhus på en nabogrund over for huset, hvilke kan give lidt byggestøj.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende som et af de sidste feriehuse ved Dyngby Hage - altså i stille og roligt område og meget tæt på den smukke strand. - Herfra kan det anbefales at gå tur langs stranden helt til Hou - en gåtur på 5 km hver vej. I Hou er der cafe på havnen, kiosk og Dagli´ Brugs.
Fra Hou er der daglige afgange til Tunø og Samsø.
Ved Dyngby Strand bor man i den varierede østjyske natur og man er tæt på både Odder, Aarhus og Horsens. Derfor er man tæt på gode shoppingmuligheder, aktivitetsmuligheder og mange store som små attraktioner.
Internet: 100/100 Mb