Hyggeligt træsommerhus på ugeneret naturgrund i Bolilmark
Hus-ID: 0039Er I på udkig efter en hyggelig ferieoase, hvor I kan tilbringe nogle dejlige dage med familien? Så skal I se nærmere på dette fine træsommerhus, der ligger på en stor og skøn naturgrund i Bolilmark i den nordlige ende af Rømø.
Velkommen indenfor
Sommerhuset præsenterer sig på køn og klassisk vis med grønt tag, mørk træfacade og hvide vinduesrammer. Inden døre er sommerhuscharmen også i top, for her er der lyse trælister på væggene og loft til kip, og en brændeovn er med til at skrue op for både varmen og hyggestemningen. I opholdsrummet er stue og køkken forenet, så selvom aftensmaden skal forberedes, kan I sagtens tage del i familiehyggen. Udover et badeværelse byder planløsningen også på en sauna, så efter dagens udflugter kan I se frem til at læne jer tilbage og slappe helt af, mens I bliver varmet igennem. Når det er sengetid, kan I fordele jer på de tre soveværelser, hvoraf et er udstyret med dobbeltseng og to med hver især to enkeltsenge.
Nyd livet udenfor
Når driverlivet ikke finder sted i stuens sofaafdeling eller i saunaen, kan det passende foregå ude i det fri på den sydvendte træterrasse. Her er både overdækkede og helt åbne terrasseområder, og der er liggestole, havemøbler og grill til rådighed, så I virkelig kan hygge jer med solbadning, siestaer og udendørs madlavning. Gynger og sandkasse er der også på naturgrunden, som for øvrigt er dejligt ugeneret takket være de flotte træer og den øvrige frodige beplantning.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Bolilmark er et fredeligt sted at holde til, og naturomgivelserne er helt utroligt smukke, hvilket også spiller en vigtig rolle, når I vil koble af og mærke feriefreden. Et vidtstrakt hede landskab omkranser sommerhusområdet, så når I får lyst til en gåtur, kan I bare snøre traveskoene og begive jer lige ud i naturen. Tvismark Plantage og udsigtspunktet Høstbjerg ligger dejligt tæt på, og en sti fører jer lige ud til vestkysten og Lakolk Strand, hvis I får lyst til en dukkert i Vesterhavet. En af de lokale naturattraktioner er desuden Vadehavet, der ikke bare er udnævnt som Danmarks største nationalpark, men også står på UNESCO’s verdensarvsliste.