Nybygget kva­li­tets­som­mer­hus med spa og vild­marks­bad

Hus-ID: 0333
Lyngvejen 12, Havneby
10 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Glæd jer til en ferie fuld af hygge og wellness på Lyngvejen 12 på Rømø. Dette flotte kva­li­tets­som­mer­hus fra 2023 giver jer de bedste forudsætninger for at nyde livet inde og ude, og den gode kom tæt på de lokale op­le­vel­ser nær Havneby sørger for, at I har nem adgang til spi­se­ste­der, fe­ri­e­ak­ti­vi­te­ter og flot natur.

Velkommen indenfor
I kan være op til 10 personer i det 136 m² store og helt nybyggede sommerhus, så det er oplagt at invitere venner eller familie med på ferien. Alle fire soveværelser er med dob­belt­seng og gar­dero­be­ska­be, og på det største er der derudover indbygget en køjeseng, der ek­sem­pel­vis fungerer som en hyggelig soveplads for børnene. Planløsningen byder også på to flotte badeværelser, hvoraf det største er med lækkert hjørnespa, mens entréen på praktisk vis er indrettet med vaskesøjle. Alle rum fremstår lyse og stilfulde, mens det al­ler­bed­ste er nu op­holds­af­de­lin­gen, hvor stue og køkken ligger samlet. Her får I masser af plads til af­slap­ning og hygge – for eksempel samlet til et lækkert måltid omkring spi­se­bor­det eller godt tilbagelænet i so­faaf­de­lin­gen med udsigt til brændeovnen. Der er også mulighed for at sætte sig med en varm kop kaffe i vin­du­eskar­mens ind­byg­ge­de hyggekrog, og trænger I til un­der­hold­ning, er der stort fladskærms-tv såvel som Sonos-højttalere.

Nyd livet udenfor
Dri­ver­li­vet kan også udspille sig på den 2885 m² store na­tur­grund. Den har trampolin til børnene og en stor græsplæne at boltre sig på, mens det store og flotte ter­ras­se­miljø indbyder til rolige stunder i solen eller under overdækningen. Er I lige kommet hjem fra en strandtur, kan I skylle sand og saltvand af under ude­bru­se­ren, og om aftenen, når stjer­ner­ne kommer frem på himlen, er det herligt at kunne forkæle sig selv med et varmt bad i vild­marks­ba­det.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra Lyngvejen har I kort gåafstand til det lokale bageri og købmanden, så I behøver hverken finde bil eller cykler frem, hvis I mangler morgenbrød eller mælk til kaffen. Der er også en mi­ni­gol­f­ba­ne og iscafé tæt på, og derudover har I ikke meget mere end en kilometer til Havnebys spi­se­ste­der og butikker. Fra havnen kan I tage færgen på dags­ud­flugt til Sild, og via Rømødæmningen har I nem adgang til Skærbæk, hvor I har gratis adgang til svømmehallen. Øen byder også på mange gratis glæder i naturen – uanset om I vil samle østers i Vadehavet, bade fra Lakolk Strand, tage på vandretur i plan­ta­ger­ne eller noget helt fjerde.

Andre faciliteter

10 voksne
136 m² hus
Bygget i 2023
Vild­marks­bad
Brændeovn
Solenergi

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

2,5 km til stranden
1.000 m til re­stau­rant
1.000 m til golfbane
150 m til Vadehavet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

    Skærbæk Svømmehal

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse