Hyggelig feriebolig i smukke naturomgivelser ved Vadehavet
Hus-ID: 0273Drømmer du om at tilbringe feriedagene nær vandet? Så skal du se nærmere på denne hyggelige feriebolig, der ligger som del af en lille rækkehusbebyggelse med fire enheder. Hvert rækkehus har sin egen solrige terrasse, og fra den fælles na turgrund kan du nyde den naturskønne udsigt over strandengen og Vadehavet.
Velkommen indenfor
De ydre omgivelser er bestemt ikke det eneste plus, for også inden døre er der godt at være. Farvesætningen er lys inden døre – ikke bare i opholdsrummet, men også på de to soveværelser og på badeværelset, der er udstyret med bruser og vaskemaskine. Begge soveværelser er indrettet med dobbeltseng, og som supplement skal det nævnes, at der er ekstra madrasser og endda sofaer på husets store hems. Med andre ord egner den sig som opholdsplads, når der skal læses, spilles spil, og der hygges igennem. Derudover er det dejligt at samles i husets opholdsrum, der foruden et åbent køkken er indrettet med spisebord og sofaafdeling.
Nyd livet udenfor
Fra opholdsrummet har du direkte adgang til en sydøstvendt terrasse, der indbyder til at bruge en stor del af ferien på at grille og slænge dig i liggestolene. Skal du også være lidt aktiv, kan du spille havespil eller bold på naturgrundens fællesgræsplæne – og sådanne aktiviteter bliver bestemt ikke ringere af, at du har udsigt til Vadehavet fra grunden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Vil du ikke nøjes med at kigge på Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, er der rig mulighed for at komme i nærkontakt med vandet. Du kan selvfølgelig begive dig afsted på egen hånd, men du kan også tage på en guidet tur, hvis du vil samle østers, på sælsafari eller noget helt tredje. Vil du bade, kan det anbefales at køre over til øens vestkyst, hvor du kan dyppe dig i Vesterhavet fra den børnevenlige Lakolk Strand – eller hvad med at prøve at køre blokart eller at ride på heste på den brede Sønderstrand? Er du golfinteresseret, skal du lægge vejen forbi Rømø Golfklub, der ligger i Havneby, hvor du også kan købe ind, gå på restaurant, leje cykler og tage færgen til naboøen Sild.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv