Klassisk træ­som­mer­hus i Kongs­marks smukke na­tu­rom­gi­vel­ser

Hus-ID: 0179
Gertrud Rasksvej 2, Kongsmark
6 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

I kommer til at holde ferie i særdeles hyggelige om­gi­vel­ser i dette char­me­ren­de sommerhus, der ligger på en lille vej i naturskønne Kongsmark midt på Rømø.

Velkommen indenfor
Med rød træfacade og hvide spros­se­vin­du­er er det et typisk dansk sommerhus, der ligger her på adressen. Inden døre er der ligeledes masser af klassisk som­mer­hus­char­me, for i rummene er der loft til kip og rustikke trælister på væggene, og en god Morsø-brændeovn hører med til stuens hyggelige in­dret­ning. Samtidig er det tydeligt at se, at der er gjort en stor indsats for at opdatere og ved­li­ge­hol­de huset, så I har blandt andet et dejligt åbent køkken at kokkerere i samt et flot badeværelse til mor­gen­ba­det. En var­me­pum­pe er desuden in­stal­le­ret i stuen, og den kan både varme og køle alt efter behovet. Udover badeværelset og op­holds­af­de­lin­gen er der to soveværelser i huset. Det ene er udstyret med to en­kelt­sen­ge og det andet med en dob­belt­seng – og derudover er der en niche med ekstra sove­plad­ser i stuen, så i alt kan I være seks feriegæster i som­mer­hu­set.

Nyd livet udenfor
Fra køkkenet har I direkte adgang til et dejligt ter­ras­se­miljø, der er delvist afskærmet og byder på et overdækket område. Gennem stuens franske dør kan I for øvrigt træde direkte ud på havens græsplæne, hvor der er god plads til at lege og slænge sig. Har I små børn med på ferie, vil gyn­ge­sta­ti­vet og sand­kas­sen i haven sikkert være et hit, mens de naturskønne og fredelige om­gi­vel­ser kan nydes af alle uanset alder.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra Gertrud Rasksvej er det nemt at komme ud i Rømøs flotte natur, der byder på lyngklædte heder, hvide sand­stran­de og grønne plantager. Vadehavet er også lige i nærheden, så om­gi­vel­ser­ne er virkelig i ver­dens­klas­se, for det unikke ti­de­vands­område er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste som et af blot syv at­trak­tio­ner i Danmark. På Rømø finder I et godt udvalg af indkøbs­mu­lig­he­der og spi­se­ste­der, og især i som­mer­pe­ri­o­den kan I finde vejboder rundt omkring, hvor I kan købe lokal honning og grøntsager. Får I alligevel lyst til at køre ind til fast­lan­det på en udflugt, kan I passende tage bilen ind til Skærbæk, hvor I som feriegæster i som­mer­hu­set har gratis adgang til ba­de­lan­det i Skærbækcentret.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
76 m² hus
Bygget i 1976
Renoveret i 1997
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 2
Stue

Afstande

7,0 km til re­stau­rant
6,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

Skærbæk Svømmehal

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse