Hyggeligt og nyrenoveret sommerhus beliggende i attraktivt område nær fantastisk sandstrand
Hus-ID: 10027Dette hyggelige sommerhus er beliggende centralt i Rørvig tæt på den maleriske kirke. I har både havnen, de gode restauranter og de skønne sandstrande inden for gåafstand.
Indretning
Huset indeholder hyggelig stue med sovesofa brændeovn samt spiseplads. Derudover er der åbent køkken og 2 soveværelser med henholdsvis dobbeltseng og køjeseng. Badeværelse med brus. Fra stuen er der udgang til den overdækkede terrasse med åben pejs hvor du kan nyde din grillede fisk og et glas koldt hvidvin samt udsigten til haven hvor rådyrene krydser jævnligt.
Beliggenhed/området
Feriehuset er beliggende i roligt område kun 1500 fra en af de bedste sandstrande i Danmark. Rørvig er en del af den skønne Geopark Odsherred, som er Danmarks første UNESCO Geopark. Her finder du et utal af spændende seværdigheder og fantastiske oplevelses-ruter i det unikke landskab. Prøv f.eks. en gåtur til Skansehage eller rundt om den smukke Dybesø. På havnen i Rørvig kan børnene fiske krabber, mens du handler friske fisk, og måske kan I tage den hyggelige færge til Hundested. Der er mange virkelig gode restauranter i Rørvig og om sommeren løber det yndede loppemarked af stablen hver søndag. I Nykøbing Sjælland er der virkelig gode shopping muligheder med flere specialbutikker med lokale råvarer og kunst. Hempel Glasmuseum på Anneberg med GlasSpiren til børn eller Odsherreds Museum med områdets historie er bestemt også et besøg værd. Børnene vil elske en dag i Sommerland Sjælland, som har været kåret til Danmarks bedste aktivitet for børn.