Stråtækt som­mer­hus­per­le til 10 personer

Hus-ID: 2804
Bornholmervej 4, Vesterhede
10 gæster
5 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Du kan se frem til at leve det søde ferieliv, når du til­brin­ger dagene på Born­hol­mer­vej 4 i Ve­ster­he­de. Her på adressen finder du nemlig en stråtækt perle af et sommerhus, der efter en vellykket renove­ring emmer af lige dele historisk charme og moderne komfort – og med to stuer, to badeværelser og fem soveværelser kan du endda dele fe­ri­e­op­le­vel­sen med både venner og familie.

Velkommen indenfor
”Born­hol­mer­hus”, som ejen­dom­men kaldes, har en historie, der går helt tilbage til 1800-tallet. Først var det ejet af hval­fan­ger Kaptajn Andersen og siden af en købmands­fa­mi­lie, og selvom det i dag er indrettet som en tjekket fe­ri­e­bo­lig, kan du føle dig hensat til en anden tid, når du går ind gennem havelågen og op mod den de­ko­re­re­de hoveddør. Inden døre har man om­hyg­ge­ligt indrettet rummene med hol­land­ske kakler, al­mu­e­far­ve­de træmøbler og andre genstande, der passer smukt ind – men også interiør med et moderne snit, så komforten er helt i top. For eksempel forkæles du med både spabad og sauna på det største af husets to badeværelser, og det ve­lud­sty­re­de åbne køkken kan gøre alle madører glade, når det er tid til at stege og bage. I den ene af de to stuer er der en hyggelig pejs at samles ved: Måske er det her, I skal sidde i timevis, indtil det er tid til at gå til ro på de ind­by­den­de soveværelser.

Nyd livet udenfor
Na­tur­grun­den er im­po­ne­ren­de stor, og det betyder, at huset ligger med god afstand til naboer i Ve­ster­he­des smukke landskab. Omkring som­mer­hu­set breder en velholdt have sig, og det er en vi­dun­der­lig oase med blom­stren­de bede, afskærmende be­voks­ning og en dejlig græsplæne, hvor de yngste kan lege, slå kolbøtter og ligge med udsigt til himlens drivende skyer. Når solen skinner, og tem­pe­ra­tu­ren er lun og sommerlig, kan alle måltider, lige fra den første kop mor­genkaf­fe til af­tens­ma­den blive serveret på terrassen – og takket være grillen kan du endda tilberede maden i det fri, hvis det er det, du drømmer om.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Ve­ster­he­de er et dejligt sted at holde ferie, for na­tu­rom­gi­vel­ser­ne er mildest talt skønne, og du får nemt ved at komme rundt på hele Rømø. Som­mer­hu­set ligger få minutters gang fra vadehavsøens smukke kirke, og herfra kan du fortsætte lige ind i Kirkeby Plantage. For eksempel kan du sætte kursen mod ud­sigts­punk­tet Spids­b­jerg, og hvis du vil ud på en lang travetur, kan du følge en 17 ki­lo­me­ters van­dre­ru­te, der fører dig rundt på hele den sydlige del af Rømø. Fra huset har du kort afstand til den nærmeste købmand, en bager og en mi­ni­gol­f­ba­ne, og Havneby ligger også tæt på, hvis du vil købe ind hos fi­ske­hand­le­ren, ud at spille golf eller krydse Vadehavet på færgeruten til naboøen Sild.

Andre faciliteter

10 voksne
204 m² hus
Bygget i 1869
Renoveret i 2019
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Soverum : 5
Stue : 2

Afstande

3,4 km til stranden
1,4 km til indkøb
1.000 m til re­stau­rant
3,2 km til golfbane
1,2 km til Vadehavet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse