Gen­nem­ført lækkert sommerhus i Søn­der­strand

Hus-ID: 0399
Strandskaden 22, Sønderstrand
8 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Dage fyldt med velvære, hygge og godt selskab – og omgivet af den smukkeste natur. Det er en ren nydelse at holde ferie på Strand­ska­den 22, for dette sommerhus skaber en lækker og kom­forta­bel ramme om dit ophold her ved Sønder­strand.

Velkommen indenfor
Det 149 m² store og moderne sommerhus præsenterer sig på elegant vis på den store na­tur­grund. Facaden er flot og mørk, mens husets indre er lyst: Store gl­a­s­par­ti­er sørger for et dejligt naturligt lys og udsigt til grundens grønne be­voks­ning, og oven­lysvin­du­er optimerer ly­sind­fal­det. Noget af det, der får huset til at skille sig ud fra mængden, er det lækre ma­te­ri­a­le­valg – lige fra loftets trælameller til de rustikke murstensvægge og smukke fli­se­gul­ve. Værd at bemærke er desuden hjørnepejsen, der giver dig mulighed for at nyde skæret fra ilden fra både køkken og stue. De to rum ligger i åben for­bin­del­se som en skøn op­holds­af­de­ling. En entré med va­ske­fa­ci­li­te­ter samt tre soveværelser og to badeværelser hører også med til planløsningen, og heraf ligger det ene soveværelse og badeværelse separat. Begge badeværelser er for øvrigt af høj kvalitet – det ene har dobbelt bruser, og det andet er udstyret med spabad og sauna – og det er med til at gøre det til en herlig fe­ri­e­bo­lig for op til otte personer.

Nyd livet udenfor
Fe­ri­e­li­vet kommer også til at foregå i skønne rammer på den 2.500 m² store na­tur­grund. Alle soveværelser har egen havedør, så det er nemt at smutte ud for at nyde solen på ter­ras­ser­ne eller for at tage et bad under udendørs­bru­se­ren. Til børnene er der sandkasse og gynger, og græsplænen indbyder til leg og boldspil i ugenerede rammer.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Den lille vej Strand­ska­den ligger i det naturskønne Sønder­strand-område i den syd­ve­st­li­ge ende af Rømø. Fra som­mer­hu­set har du gåafstand til Vråby Plantage og fug­le­re­ser­va­tet Stormen­ge­ne, der vender smukt ud mod Vadehavet. Du kan også spadsere til selve Sønder­strand, hvor du kan lade dig imponere over de åbne vidder med hvidt sand. Her kan du gå og løbe ture – og hvis der skal være mere fart over feltet, kan du prøve blokart, kitebuggy og andre sjove ak­ti­vi­te­ter. Du kan også dyppe dig i Ve­ster­ha­vet, og hvis du får lyst til en indendørs badetur, kan du køre til fast­lan­det, hvor du har gratis adgang i Skærbæk Svømmehal. Indkøb kan nemt klares i nærliggende Havneby, hvor du også kan gå ud at spise, leje cykler, spille golf og meget mere.

Andre faciliteter

8 voksne
1 stk husdyr
149 m² hus
Bygget i 2009
Indendørs spabad
Brændeovn
Cen­tral­var­me

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,5 km til re­stau­rant
1,5 km til golfbane
1,5 km til Vadehavet

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

Skærbæk Svømmehal

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse