Skønt sommerhus med sauna og vild­marks­bad på terrassen

Hus-ID: 0653
Vestskoven 3, Arrild
5 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Denne hyggelige perle af et sommerhus giver dig og dine kære en skøn base, når det er ferietid. I huset får du rig mulighed for at slappe af – ikke mindst takket være ter­ras­se­miljøets sauna og vild­marks­bad – og så er det for øvrigt fan­ta­stisk at bo tæt på de mange fa­mi­lie­ven­li­ge fa­ci­li­te­ter i Arrild Ferieby.

Velkommen indenfor
Med blandt andet en fiskesø, svømmehal og minigolf er der meget at hygge sig med i feriebyen, men det er nu også til­lok­ken­de bare at blive hjemme i som­mer­hu­set for at nyde dagene i helt roligt tempo. Huset er blevet renoveret i 2023, og re­sul­ta­tet er særdeles vellykket, så du kan slappe af i ve­lind­ret­te­de og hyggelige om­gi­vel­ser. Spisekøkkenet og stuen ligger i åben for­bin­del­se, og centralt i op­holds­af­de­lin­gen står en brændeovn – den får du måske gavn af, hvis tem­pe­ra­tu­ren falder om aftenen, og du har planer om at slænge dig på sofaen med en spændende bog eller en film på fladskærms-tvet.

Nyd livet udenfor
Efter en god nats søvn på soveværelserne vil du og familien måske starte dagen i det fri, hvis vejret indbyder til morgenmad på terrassen og efterfølgende leg på græsplænen. Der er for øvrigt også en bruser udenfor, så selv mor­gen­ba­det kan foregå under åben himmel – og senere på dagen eller om aftenen kan I forkæle jer selv med wellness, for ved den overdækkede syd­ter­ras­se ligger en sauna, og på østsiden af huset finder du et lækkert vild­marks­bad. En tilbagelænet stund i en god havestol kan sikkert også friste, og hvis I vil have flere ak­ti­vi­tets­mu­lig­he­der, er der masser at give sig til i Arrild Ferieby.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger på en lille, lukket vej i den vestlige ende af Arrild. Uanset om I kører i bil, cykler eller går, kommer I hurtigt frem til fe­ri­e­by­ens mange fælles­fa­ci­li­te­ter, der in­klu­de­rer en populær fiskesø, en sjov mi­ni­gol­f­ba­ne, en stor legeplads og en skøn svømmehal, der har flere svømme­bas­si­ner og en lækker wel­l­nes­saf­de­ling såvel som en af Danmarks længste van­d­rut­sje­ba­ner. I Arrild er der også et su­per­mar­ked og en re­stau­rant, så alle maver kan blive mætte for eksempel inden I begiver jer ud i det naturskønne lokalområde eller tager på udflugt til Løgum­klo­ster, Tønder, Ribe og Vadehavet.

Andre faciliteter

5 voksne
66 m² hus
Bygget i 1980
Renoveret i 2023
Vild­marks­bad
Brændeovn
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

1,3 km til re­stau­rant
2,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

    Arrild Svømmehal

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse