Hyggeligt træsommerhus på Lakolk – naturskøn udsigt
Hus-ID: 0058Du kan se frem til mange skønne feriestunder i dette hyggelige træhus på Lakolk 183. Atmosfæren er rar inden døre, og gennem vinduerne kan du se lige ud på den grønne naturgrund og det fredede landskab, der breder sig langt mod øst.
Velkommen indenfor
Det føles skønt at have så tæt kontakt til naturen, og selv når du hygger dig indenfor, har du mulighed for at følge med i fuglelivet eller lade tankerne flyve, mens du nyder udsigten over Lakolk Sø. Sommerhusets rum, der har loft til kip og træklædte vægge, passer godt ind i de naturskønne omgivelser, og både på de to soveværelser og i stuen er der sørget for, at du kan få det behageligt. Efter en god nats søvn kan du blive frisket op med et morgenskyl på badeværelset, og når du har brygget kaffe og fundet morgenmaden frem i det åbne køkken, kan du glæde dig til at småsludre med familien og løse krydsogtværs – måske endda i flere timer, hvis I ikke har andet på programmet.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets terrassemiljø er opdelt i flere dejlige områder, så det er nemt at finde den helt rette solkrog eller skyggefulde opholdsplads at nyde udelivet i. Den østvendte del af terrassen har den smukkeste udsigt over det betagende landskab, og herfra går der en trappe ned til et grønt areal, hvor du kan få græs under tæerne og hænge badehåndklæderne til tørre – og lege med børnene eller hundene, hvis du har sådan nogle med på ferie. Huset er udstyret med en grill, så om aftenen kan du fylde luften med duften af frisktilberedte majskolber og andre lækkerier.
Kom tæt på de lokale oplevelser
På Lakolk 183 bor du som nabo til flot og fredet natur, og mod vest har du bare en kort gåtur til de bløde klitter, der markerer overgangen til den dejlige Lakolk Strand. På den brede sandflade har du og dine kære masser af plads til leg og tilbagelænet driverliv, og en dukkert i Vesterhavet er selvfølgelig også et herligt tidsfordriv. I Lakolk-centret har du café, isbutik, supermarked og meget mere, så du kan sagtens blive i dit allernærmeste lokalområde – hvis ikke du vil bruge dele af ferien på at udforske vadehavsøen Rømø til fods, på cykel eller i bil.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv