Hyggelig og velindrettet sommerhus med flot udsigt over golfbanen
Hus-ID: 0443Denne hyggelige feriebolig ligger godt placeret i Havneby tæt på Vadehavet og med udsigt til Rømøs flotte golfbane. Ikke bare selve huset, men også fællesfaciliteterne er skønne her i Feriecenter Rim Rømø, der råder over udendørs og indendørs swimmingpools, legepladser, sportsbaner, minigolf og meget mere. Alt i alt en herlig og familievenlig ramme om ferielivet.
Velkommen indenfor
Sommerhuset ligger i den sydlige ende af feriecentret, og netop derfor er udsigten over golfbanen så strålende. Det smukke syn kan I nyde fra stuen, der ligger i åben forbindelse med et lyst og funktionelt spisekøkken – og trænger I til lidt underholdning, kan I tænde for smart-tv’et, der giver mulighed for streaming via mobil eller tablet. Her i stueetagen finder I også et soveværelse med køjeseng, og på førstesalen kommer I til to yderligere værelser: et med to enkeltsenge og et med en dobbeltseng. Husets badeværelse ligger også heroppe, og det er et rummeligt et med bruseniche og vaskemaskine.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har I direkte adgang til en sydvendt terrasse, hvor I kan nyde sol, sommerliv og den skønne udsigt over det flade landskab. Grill, havemøbler og parasol er til rådighed, så I har alt, hvad I skal bruge for at sidde komfortabelt. Trænger I til at komme op af havemøblerne, er der masser at give sig til for både børn og voksne på feriecentrets fællesarealer.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Feriecenter Rim Rømø byder på et godt udvalg af både indendørs og udendørs faciliteter, hvoraf en stor del kan benyttes kvit og frit. Der er også mulighed for opladning af elbil mod betaling. Tæt på huset ligger to store legepladser, og der er heller ikke langt hen til sportsbanerne og til minigolfbanen. Efter et spil tennis eller en fodbolddyst er det skønt at plaske i svømmebassinerne – hvoraf to pools ligger indenfor og en under åben himmel. Inden døre finder I også et fitnessrum og en sauna, så uanset om I vil slappe af eller have pulsen op, kan I få sved på panden. Uden for feriecentrets rammer kan I udforske den smukke vesterhavsnatur på Rømøs afmærkede vandrestier. I Havneby er der supermarked, butikker og flere spisesteder, og der er også mulighed for at leje cykler og tage færgen mod naboøen Sild. Vil I kombinere shopping med en badetur, kan I sætte kursen mod Lakolk, hvor I finder Lakolk Butikscenter, der ligger lige ved den tre kilometer brede badestrand, der indbyder til drageflyvning, strandsurfing og meget mere.