Lækkert sommerhus med sauna og spa
Hus-ID: 10055-1Her kan ferien nydes i et fantastisk sommerhus med dejlige faciliteter. Sommerhuset ligger omgivet af en helt vidunderlig have, nær dejlige sandstrande og skøn natur.
Velkommen indenfor
Indendørs fremstår sommerhuset lyst, indbydende og i moderne stil. Der er godt lysindfald i huset fra de store vinduer, især i stuen hvor der også er udgang til den store træterrasse. Sommerhusets hjerterum er den store stue, hvor der er åben forbindelse til køkkenet. Det er her alle kan samles om bordet og nyde en lækker brunch inden dagens aktiviteter og samles om aftenen til aftenhygge med brætspil og gode historier. I det dejlige badeværelse er der både spabad og sauna, så her har du virkelig mulighed for at blive forkælet. Sommerhusets rummelighed giver mulighed for at flere generationer mødes til en skøn ferie eller forlænget weekend.
Nyd livet udenfor
Udendørs kan sommerhusets store træterrasse nydes, her kan du ligge og slikke sol eller nyde en god bog imens børnene boltrer sig i haven med medbragte havespil. Der er på den solrige terrasse plads til, at alle kan samles til en god frokost eller middag om aftenen. Sommerhusets store grund er godt afskærmet så du og familien kan nyde jeres ferie i rolige omgivelser. Husk også at snobrød ved bålstedet sammen med børnene er et sikkert hit.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger godt placeret imellem mange af de lokale aktiviteter i området. Hos Feriepartner kan vi anbefale den gode sandstrand med klitter, det er en smuk tur ned til stranden igennem skoven Sandflugtsplantagen. En smuk og lidt længere gå-tur kunne være en tur igennem skoven og rundt om Dybesø. Tag en dag på Rørvig Havn, hvor børnene kan fange krabber og I kan nyde den store buffet hos Rørvig Fisk. Husk også Michelin restaurant MOTA i Anneberg kulturpark, med de spændende kunstinstallationer. I området ved Anneberg kan vi også anbefale at smage den lokale øl fra Deeper Roots eller deltage i en Tangsafari med Dansk Tang. Fra sommerhuset er der kun en kort cykeltur ud til Hovvig fuglereservat der byder på et helt fantastisk naturområde.