Idyllisk og hyggeligt sommerhus ved smukke Mårup Øster­strand, Samsø

Hus-ID: 20144
Sneppevej 18, Nord Samsø
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser

Dette hyggelige og klassiske sommerhus kan danne rammen om din ferie for op til 4 personer.

Her er ægte som­mer­hus­stem­ning, og op­le­vel­sen af det naturskønne Samsø er helt i top.

Velkommen indenfor

Vi glæder os til at byde dig og op til 4 gæster velkommen i dette sommerhus ved Maarup Øster­strand på det nordlige Samsø. Som­mer­hu­set er et char­me­ren­de træsommerhus, der har bevaret sin op­rin­de­li­ge charme, samtidig med at det er pænt istandsat. Du skal blot nyde ferien og slappe af med naturen og roen lige udenfor døren.

Køkkenet og stuen hænger sammen og fungerer som husets sam­lings­punkt, hvor I kan tilbringe hyggelige timer sammen. Køkkenet er funk­tio­nelt og velholdt, så I kan nemt tilberede feriens måltider og samles omkring spi­se­bor­det. Når vejret er godt, kan I også tage mor­genkaf­fen eller af­tens­ma­den med de friske Samsøkartofler med ud på den delvist overdækkede terrasse. I sofaen kan man slappe af med en bog, et spil eller se TV. For ekstra hygge og varme kan I tænde op i brændeovnen, der står i stuens hjørne. Fra stuen er der let adgang til den overdækkede terrasse via havedøren, så om sommeren kan terrassen bruges som et ekstra op­holds­rum.

Som­mer­hu­set har to gode soveværelser. Det ene soveværelse er ideelt for de voksne med en god dob­belt­seng, mens det andet værelse med en køjeseng er perfekt til to børn. Badeværelset har bevaret nogle originale træk fra som­mer­hu­sets op­rin­del­se, men fremstår lyst og pænt med god plads.

Nyd livet udenfor

Som­mer­hu­set har en skøn overdækket træterrasse, hvor det er perfekt at sidde og nyde solen eller finde læ på blæsende dage. Terrassen er udstyret med havemøbler, så I kan spise jeres måltider udendørs, eller du kan slappe af i en solstol. Haven omkring huset er rummelig med både slået og vildt græs og omkranset af buske og træer, der giver privatliv. Parkering er også nemt ved huset, så alt praktisk er på plads. Nu er det bare at nyde tiden sammen i dette dejlige sommerhus ved Maarup Øster­strand.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Som­mer­hu­set ligger i det rolige som­mer­hu­s­område Maarup Øster­strand Nord, tæt på Nordby og kun 300 meter fra en af Samsøs bedste ba­de­stran­de. I kan let gå ad grusvejen til stranden for en dukkert eller hygge jer på sand­stran­den.

Nord-Samsø byder på kort afstand til vand hele vejen rundt, og det smukke, let bakkede landskab er perfekt til van­dre­tu­re. Steder som Issehoved og Møgelskår er værd at besøge. Husk også at se den vel­be­va­re­de landsby Nordby med det ikoniske gadekær og klokketårn – et oplagt sted til en god frokost eller is. Nordby huser også verdens største labyrint, hvor I kan prøve at finde vej til midten. Maarup ligger kun ca. 1,5 km fra som­mer­hu­set, og her kan I handle dag­lig­va­rer eller leje cykler.

På sydlige Samsø kan I opleve at­trak­tio­ner som Fal­ke­cen­te­ret og den smukt be­lig­gen­de 18-hullers golfbane. I Tra­neb­jerg og Ballen findes der flere re­stau­ran­ter, hvor I kan nyde lokale råvarer. Samsøs små landsbyer gemmer også på mange hyggelige butikker og caféer, der er et besøg værd. Samsø byder på mange ak­ti­vi­te­ter i løbet af året, så hold øje med ka­len­de­ren på Vi­sit­Samsoe.dk.

Andre faciliteter

2 børn
2 voksne
70 m² hus
2.000 m² grund
Bygget i 1978
Delvis renoveret i 2020
1 stk etager i lejemålet

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 2
Stue

Afstande

400 m til stranden
400 m til kysten
800 m til indkøb
1,5 km til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
400 m til havet

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Samsø

Feriepartner Samsø

Ø ferie er noget helt specielt. Så snart I sidder på færgen mod Samsø starter ferien – så snart i træder af færgen foregår alt i en lavere tempo. Skuldrene sænkes og feriestemningen på Kattegats perle, Samsø, indfinder sig. Her er små lokale byer med vejboder med lokale grøntsager, her er skønne cafeer og de smukkeste strande og udsigtspunkter. Vi kender hver en krog af Samsø, vi kender nabohuset og vi kender købmanden. Vi står klar til at fortælle om de små skjulte perler på Samsø, som I ikke kan læse om nogen steder. Velkommen til Samsø.

Feriepartner Samsø

Lignende sommerhuse