Charmerende ferielejlighed med solrig altan og havudsigt
Hus-ID: TV1463Feriestemningen er helt i top i denne charmerende lejlighed på P.K. Nielsensvej i Vesterby. Lejligheden ligger på første sal, så når I opholder jer på altanen, bliver I belønnet med den fineste udsigt over Skagens røde tage og havets blå bølger.
Indendørs
Ferielejligheden ligger i Svallerhuset, som er en køn og klassisk ejendom, der er blevet pænt moderniseret. Inden døre er rummene lyse og indbydende med pænt møblement og en venlig atmosfære. Den fornuftige planløsning byder kort fortalt på et køkken, et badeværelse, en stue og et soveværelse. Sidstnævnte er indrettet med en dobbeltseng, og i stuen står en dobbelt sovesofa, så i alt er her sengepladser til fire personer. Køkkenet er veludstyret med alt, hvad I skal bruge for at kokkerere – inklusiv en opvaskemaskine, så I hurtigt kan få ryddet op efter aftensmaden. Får I brug for at vaske tøj, er der en fælles vaskekælder i ejendommen med vaskemaskine og tørretumbler med poletindkast.
Udendørs
Fra køkkenet har I adgang til en skøn altan, der med sin sydvendte orientering er dejligt solrig. Placeringen betyder også, at I har et fint kig ud over Vesterbys tage, grønne trætoppe og havet i horisonten. Hvis I ikke vil sidde her, kan I alternativt nyde livet i haven, der er udstyret med både havemøbler og grill.
Beliggenhed
Takket være den centrale beliggenhed i Vesterby, bor I tæt på Skagens hyggelige byliv såvel som flot natur. Lejligheden ligger lige overfor Kystmuseet og få minutters gang fra havnen, der ud over at være Danmarks største fiskerihavn også byder på en fin lystbådehavn og flere skønne restauranter. I Skagen kan I besøge byens fine museer og shoppe i de hyggelige butikker, og trænger I til en rolig dag på langs, er det perfekt med en tur på stranden. I kan også snøre vandrestøvlerne og begive jer ud mod den Tilsandede Kirke eller endnu længere ud på opdagelse i Skagen Klitplantage.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).