Centralt placeret ferielejlighed i Svendborg
Hus-ID: FY302Fin ferielejlighed med en god beliggenhed, få minutters gang fra Svendborg Centrum. Der er fine indkøbsmuligheder og restauranter, indenfor få hundrede meter. Lejligheden indeholder to soveværelser, en entré, en stue med spiseplads, et badeværelse med bruser samt et køkken. Fra den lille gårdsplads er der adgang til separat rum med vaskemaskine og tørretumbler. Haven bag værksted/galleriet må gerne benyttes. En hyggelig lejlighed, der er det perfekte udgangspunkt for en byferie i Svendborg eller forskellige aktiviteter og udflugter på Sydfyn.
Området
Omgivelserne på Sydøstfyn er meget naturskønne og indbyder til hyggelige traveture. Den idylliske købstad Svendborg med et maritimt præg er områdets største by. Her er der et rigt kulturliv, mange butikker, caféer og restauranter, indendørs badeland og et hyggeligt havnemiljø. Herfra er der heller ikke langt til de mange slotte og herregårde, som kendetegner Sydfyn. Egeskov Slot eller Valdemars Slot, som begge er åbne for besøgende fra maj til oktober, er absolut et besøg værd.