Velholdt sommerhus med udestue og dejlig have i Lodberg Hede
Hus-ID: 198Dette pæne og velholdte sommerhus lægger op til en skøn ferie for hele familien. Inden døre kan I blandt andet hygge jer nær stuens brændeovn eller ude i den tilstødende udestue, hvis ikke I tilbringer tiden i den grønne have eller ude i Lodberg Hedes naturskønne omgivelser.
Indendørs
De 83 m2 er godt udnyttede i sommerhuset, der byder på tre gode soveværelser og et praktisk badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vaskemaskine (en tørretumbler findes i garagen). Feriens sociale stunder kan oplagt udspille sig i stuen, hvor I kan lave mad i det åbne køkken, spille brætspil ved spisebordet og krybe sammen i sofaafdelingen for at se film eller streame serier på det store fladskærms-tv. Der er både brændeovn og en energivenlig varmepumpe i rummet, og hvis I ikke har brug for ekstra varme, men derimod smukt sollys og løvgrønne farver, kan I sætte jer ud i havestuen, hvor I har udsigt til havens frodige beplantning.
Udendørs
Fra udestuen har I direkte adgang til en sydvendt terrasse, og mon ikke det bliver den foretrukne opholdsplads, når sommersolen skinner. På græsplænen er der god plads til leg og havespil, og grundens flotte træer sørger for at ramme udearealerne smukt ind og give læ på blæsende dage. Ved garagen og den grusbelagte indkørsel finder I en ekstra terrasse, og den er især et hit først på dagen.
Beliggenhed
Lodberg Hede er en god base for børnefamilier og alle andre, der holder af at slappe af i hyggelige og tilbagelænede omgivelser. Sommerhuset ligger ugeneret på den lukkede Bøgealle, i kort gåafstand fra en sjov legeplads. Har I medbragt eller lejet cykler, kan I køre vestpå til Houvig Strand, hvor I kan slænge jer i sandet og bade i Vesterhavets bølger. Vil I hellere spille golf, er der kun et par kilometer til Holmsland Klit Golfs gode bane, og Søndervig kan I også hurtigt nå frem til, hvis I vil ose i butikker eller ud at spise. I den populære badeby er der flere sjove ferieaktiviteter, og en anden familievenlig udflugtsmulighed er at køre til den hyggelige købstad Ringkøbing og til oplevelsesparken Naturkraft.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Forbrug inklusiv