Stort og lækkert sommerhus med både indendørs og udendørs spabad
Hus-ID: 1151I kan se frem til wellness og afslapning både ude og inde, når I holder ferie i dette lækre kvalitetssommerhus på Marehalmen 15 i Søndervig. Huset er nemlig udstyret med et spabad på terrassen såvel som både spabad og sauna inden døre, og så er det for øvrigt dejligt lyst og rummeligt, så I uden problemer kan samles op til otte personer.
Indendørs
Hvis I har planer om at holde ferie med familie eller venner, er sommerhusets delevenlige indretning helt perfekt. Annekset fungerer nemlig som en hyggelig enhed med to soveværelser og et badeværelse, mens selve hovedhuset rummer tre soveværelser og to badeværelser – så I får alle mulighed for at få lidt privatliv og en behagelig ramme om nattesøvnen. Det største af badeværelserne er for øvrigt udstyret med både spa og sauna, så I kan forkæle jer selv med varmende og velgørende afslapningsstunder. Husets store og velindrettede opholdsrum med brændeovn er det oplagte sted at samles, uanset om I hygger jer med madlavningen i det åbne køkken, mødes til et glas og en god snak eller flader ud med spil, magasiner eller film i sofaafdelingen.
Udendørs
Sommerhusets store vinduer gør det muligt at nyde lyset og naturgrunden inde fra stuen – men alle sanser bliver for alvor aktiveret, når I rykker ud på den tilstødende terrasse. Terrassedækket er stort, og mod syd ligger det lidt hævet over klitgrunden, hvor I finder en trampolin til børnene. Udover gasgrill og havemøbler er terrassen udstyret med et stort spabad, så I kan slutte feriedagen af på skønneste vis under stjernehimlen, og takket være udebruseren kan I skylle strandturens sand af, inden I træder indenfor i huset.
Beliggenhed
Marehalmen 15 er en rar og rolig adresse, så I får en skøn ramme om feriens tilbagelænede øjeblikke. Hvis I vil ud på restaurant, spise is eller prøve sjove aktiviteter som segway og minigolf, bor I knap fem minutters kørsel fra Søndervigs hyggelige bymidte. Der er også golfbane og badeland i Søndervig, men den største attraktion er nu Vesterhavet og den lækre sandstrand, der breder sig, så langt øjet rækker. Sommerhuset ligger bare en kilometer fra kysten, så en dukkert eller en travetur i vandkanten kan nemt blive en daglig begivenhed. Surfing er også en mulighed, for eksempel ved de gode surfspots på Holmsland Klit nær fiskerbyen Hvide Sande.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv