Lækkert sommerhus på en af Nr. Vorupørs bedste adresser
Hus-ID: 842Havudsigten fra førstesalen, køkken-alrummets brændeovn og de mange skønne solkroge på terrassen – det er bare et lille udvalg af alt det, der er værd at fremhæve ved dette fantastisk lækre sommerhus. Beliggenheden skal helt klart også nævnes som noget af det første, for huset ligger både roligt og centralt på en af de mest attraktive adresser i Nr. Vorupør.
Indendørs
Inden døre har I hele 118 m2 at brede jer på, og med fire soveværelser og to badeværelser er det muligt at være op til otte personer. Alle soverum er placeret i stueplan, for hele førstesalen er dedikeret til en skøn stue med loft til kip, bløde siddemøbler og fladskærms-tv. Gennem de store vinduer kan I nyde det flotte lysindfald og udsigten over klitlandskabet ud mod Vesterhavet – og der er også åben forbindelse ned til køkken-alrummet, så I kan følge med, hvis dele af selskabet hygger sig med madlavningen eller spiller brætspil ved spisebordet. I køkken-alrummet står der en brændeovn i en niche, og der er også varmepumpe med køl, så I kan få en passende temperatur året rundt. En anden skøn detalje er, at der er badekar på det største badeværelse, så ferien kan byde på lidt alene tid med et duftende skumbad, hvis det er drømmen.
Udendørs
Det er ikke kun sommerhusets indretning, der er gennemført lækker, for ude breder sig et stort terrassemiljø med mange dejlige opholdspladser og solkroge. Der er flere overdækkede arealer, og mod syd ligger også et godt afskærmet terrasseområde, hvor I kan finde læ for brisen. Fra førstesalen kan I også træde lige ud i det fri, for her ligger der nemlig en overdækket altan i forlængelse af stuen.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på en køn naturgrund i bunden af en lukket vej. Hvis I trænger til at tage det med ro, er omgivelserne helt perfekte til en tilbagelænet dag med en god bog og en middagslur – og samtidig har I ganske kort afstand til Vorupørs gamle landingsplads og byens udvalg af butikker, spisesteder og aktivitetsmuligheder. Stranden tiltrækker både badegæster og surfere, og den ligger bare 250 meter fra sommerhuset, så I kan også tage aftenkaffen med derned, hvis I vil drikke den med udsigt til solnedgangen over bølgerne. Er humøret til motion og flot natur, kan I snøre vandreskoene eller finde cyklerne frem, inden I begiver jer ud i Nationalpark Thy.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Forsikring inklusiv