Hyggeligt sommerhus i Gl. Skagen nær Sol­ned­gangs­plad­sen

Hus-ID: TV1474
Niels Ottesensvej 14, Skagen Strand og By
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Hvis du er stedkendt i Gl. Skagen, kender du for­ment­lig Sol­ned­gangs­plad­sen, hvor folk samles på lyse som­mer­af­te­ner for at klappe solen ned. Men du kender måske ikke den nærliggende Niels Ot­te­sens­vej, som bugter sig nær stranden – og det er netop her på den lille, lukkede vej, at dette dejlige sommerhus ligger.

Indendørs
Som­mer­hu­set passer perfekt ind blandt de andre Ska­gens­hu­se med sin gule facade og sit røde tegltag. Udseendet er klassisk, men opførelsesåret er år 2000, og in­dret­nin­gen viser også, at der er tale om et nyere byggeri med en vel­fun­ge­ren­de åben planløsning og en rar atmosfære. I stueplan finder I en rummelig entré, et pænt badeværelse og en dejlig stue med brændeovn, in­te­gre­ret køkken og åben for­bin­del­se op til førstesalen. Et værelse med dob­belt­seng er der også her på etagen, mens yder­li­ge­re to soveværelser ligger ovenpå, så der i alt er sove­plad­ser til seks feriegæster.

Udendørs
På na­tur­grun­den ligger der en stor fli­se­ter­ras­se syd for som­mer­hu­set. Terrassen er delvist afskærmet, og med havemøbler, lig­ge­sto­le og parasol til rådighed kan I se frem til at nyde livet i sol­be­skin­ne­de og idylliske om­gi­vel­ser.

Be­lig­gen­hed
Drømmer I mest om at fylde ferien med gåture langs stranden, badeture, smukke sol­ned­gan­ge og hyggelige re­stau­rant­besøg, kan I bare lade bilen stå foran som­mer­hu­set og blive i Gl. Skagen. Som­mer­hu­set ligger nemlig i kort gåafstand til stranden, Sol­ned­gangs­plad­sen og flere gode spi­se­ste­der – inklusiv bras­se­ri­et på det le­gen­da­ri­ske Ruths Hotel. Nærmeste su­per­mar­ked ligger halvanden kilometer væk, og vil I ud i naturen, har I også kort afstand til Skagen Klit­plan­ta­ge, hvor I kan nyde udsigten fra toppen af Flag­bak­ken og besøge Den Til­san­de­de Kirke. Skagen Havn, Skagens Museum, Grenen og flere andre seværdigheder er det ligeledes oplagt at opleve, når I holder ferie på disse kanter, og en udflugt til Råbjerg Mile kan bestemt også anbefales.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).




Andre faciliteter

6 voksne
125 m² hus
Bygget i 2000
Udsigt over landskab
Brændeovn
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

200 m til re­stau­rant
14,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Forbrug inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Ålbæk

Feriepartner Tversted - Skagen - Aalbæk

Velkommen til feriebyerne Ålbæk og Skagen. Herfra står vi klar til at guide dig til de bedste ferieoplevelser, der inkluderer alt fra smukke naturomgivelser og charmerende havnemiljøer til kulturhistoriske seværdigheder og hvide sandstrande, så langt øjet rækker. I Feriepartner Ålbæk kender vi området som vores egen bukselomme, og derfor kan vi vise dig vejen til de mange unikke ferieoplevelser, som vores område gemmer på.

Feriepartner Ålbæk

Lignende sommerhuse