Lyst indrettet sommerhus på stor naturgrund – 450 meter fra Kjul Strand
Hus-ID: TV1540I får en lys og komfortabel ramme om ferien, når den foregår i dette skønne træsommerhus på Sandvejen 7 ved Kjul Strand. På den store grund er I omgivet af naturskøn bevoksning, når I slapper af på terrasserne, og I har nem adgang til både skov og hav, så med andre ord kan dagene oplagt foregå både inde og ude uanset årstiden.
Indendørs
Atmosfæren er lys og let inden døre i sommerhuset, der måler 79 m2 og er opført i 2007. I har mulighed for at samles op til fem personer i huset, for planløsningen byder på tre gode soveværelser – og her skal det bemærkes, at værelset med køjeseng ligger i forlængelse af det største værelse med dobbeltseng, så det passer ideelt til en børnefamilie. Indretningen er enkel og pæn på brusebadeværelset, og de samme tillægsord kan bruges om køkkenet, der er en veludstyret model med opvaskemaskine og andre gode hvidevarer. Fra køkkenet har I åben forbindelse til stuen, så hvis I vil ind for at hygge med varm kaffe og ild i brændeovnen, behøver I ikke at gå mange skridt, før I kan sætte jer i sofaen.
Udendørs
Den 2500 m2 store naturgrund ligger bare 450 meter fra stranden, så I kan sikkert fornemme den friske, salte luft, når I slapper af på terrassen med udsigt til havtorn og anden vild bevoksning. Rundt om sommerhuset er der terrasser mod sydøst såvel som nordvest, og derfor har I gode chancer for at finde en solrig opholdsplads det meste af dagen – endda også om aftenen, hvor I kan grille og mærke roen sænke sig over både området og det gode selskab ved havebordet.
Beliggenhed
Kjul Strand er en ideel feriedestination, hvis I gerne vil have strand og skov lige i nærheden.
Fra Sandvejen kan I gå til Vesterhavet på cirka fem minutter, og både Uggerby Plantage og Lilleheden Klitplantage inviterer til daglige udflugter i det grønne. Samtidig har I bekvem køreafstand til bylivet, indkøbsmulighederne og havnemiljøet i Hirtshals. Nordsøen Oceanarium og Hirtshals Fyr er populære udflugtsmål for hele familien, og det er også nemt at komme videre rundt i Nordjylland, hvis I vil opleve Rubjerg Knude, Tversted, Råbjerg Mile eller Skagen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv