Skønt sommerhus med dejlig solgård og ugeneret naturgrund
Hus-ID: TV1565Den smukkeste natur breder sig i Lodskovvad og omegn, og dyrelivet er rigt på disse kanter – så derfor kan det sagtens være, at du ser et rådyr eller en hare komme på visit på naturgrunden, når du sidder inden døre og hygger dig i dette skønne sommerhus på
Gl. Kirkevej 66.
Velkommen indenfor
Områdets smukke natur og rige dyreliv er bestemt ikke de eneste grunde til at holde ferie i sommerhuset, for det er et pænt og indbydende eksemplar med en lys atmosfære og hyggeligt møblement. Der er lagt op til mange hyggestunder i stuen, uanset om du sidder og nyder varmen fra brændeovnen, drikker kaffe og mærker roen brede sig, eller om du har gang i sjove samtaler, brætspil og lækre middage med familie eller venner. De store vinduer i rummet sørger for et godt lysindfald, og hvis du trænger til ekstra underholdning, når mørket falder på, kan du lægge an til filmaftener foran fladskærms-tv’et. Badeværelsets sauna er et andet dejligt sted at finde ro og varme, og når det er sengetid, er der tre gode soveværelser at trække sig tilbage på.
Nyd livet udenfor
Rundt om sommerhuset er der flere dejlige opholdsarealer, når du vil bruge ferien på solbadning, udendørs frokoster og avislæsning under åben himmel. Blandt andet ligger der en stor og dejlig solgård mellem huset og carporten – måske er det her, familien vil hygge sig med at grille, når dagen er ved at nærme sig sin afslutning? I har også mulighed for at lave bål, for der er anlagt et bålsted mellem træerne, og så har I for øvrigt masser af plads på græsplænen til leg og havespil i naturgrundens rolige og ugenerede omgivelser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Naturskøn idyl er lige det, du får her på Gl. Kirkevej i udkanten af Lodskovvad. Hvis du holder af vilde fugle og flotte udsigter, kan du gå ud til Råbjerg Sø for at klatre op i fugletårnet og se det hele lidt fra oven. I det hele taget får du rig mulighed for at gå ture i det betagende landskab – ikke mindst ved Råbjerg Mile, der ligger lidt længere mod nord. Hvis du og familien vil bade, kan I sætte kursen mod både østkystens og vestkystens smukke strande, alt efter om det er Vesterhavet eller Kattegat, der trækker. Ålbæk by såvel som Golfklubben Hvide Klit kan du nå på få minutters bilkørsel, og turen til Skagen kan klares på bare 25 minutter.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Tversted. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv