Hyggeligt sommerhus med udestue og bare 150 meter til stranden
Hus-ID: TV1600Du og dine kære kan se frem til at holde en dejligt afslappende ferie, når I tilbringer dagene i dette hyggelige sommerhus på den lukkede Multebærvej i Napstjert. Inden døre er der både brændeovn og udestue, så der er gode opholdspladser til alle årstider. Ude kan I slikke sol og lege på græsplænen, hvis I ikke hellere vil smutte ned på stranden for at leve det søde ferieliv der.
Velkommen indenfor
Sommerhusets lyse og venlige rum sørger for, at du kan få det komfortabelt både sommer og vinter. På en kølig dag eller mørk aften er der ikke noget bedre end at tænde op i brændeovnen, lave varm te og hygge igennem i stuen med brætspil, kagebagning, filmmaraton og andre indendørs ferieaktiviteter. Fra den åbne køkkenafdeling er der direkte adgang til terrassen, hvis solskinsvejret lokker dig udenfor – og endelig er sommerhusets udestue en skøn mellemstation, hvis du vil have det maksimale ud af sollyset og haveudsigten, men samtidig sidde inden døre. Og når det er sengetid, kan du og familien se frem til at sove sødt på husets tre gode værelser.
Nyd livet udenfor
Den 1662 m2 store naturgrund ligger i bunden af en lukket vej, der omkranses af et åbent landskab, så det er et herligt sted at slappe af i ro og mag. Når du ikke hygger dig i udestuen, indbyder terrassemiljøet til en stille stund i solen – for eksempel med en kop iskaffe eller et køligt glas rosé alt efter tidspunktet på dagen. Mens de voksne sidder roligt i havestolene og vender verdenssituationen, kan børnene hygge sig med at gynge og bygge sandslotte i sandkassen, og måske kan I blive enige om at slutte dagen af med et fælles havespil på græsplænen, når aftensmaden er vel overstået.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset er der ikke mere end 150 meter til stranden, så du kan oplagt få en dukkert i Kattegat mindst én gang om dagen –og friske gåture i vandkanten kan selvfølgelig også blive en tilbagevendende begivenhed. Omgivelserne er rolige og naturskønne, og hvis du drømmer om at tage ud på smukke cykelture, spille golf eller vandre langt med din hund, kan det sagtens lade sig gøre. Både Råbjerg Mile og Skagen er oplagte udflugtsmuligheder, og Ålbæk kan du køre til på under ti minutter, hvis du vil købe ind, på restaurant eller nyde den maritime stemning på havnen.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.