Rummeligt, moderne og energivenligt sommerhus med pool og spa
Hus-ID: TV1364Lækkert sommerhus i den bedste kvalitet, med pool, spa og aktivitetsrum
Et moderne og flot sommerhus ved Tversted, med plads til mange og tæt på Vesterhavet.
Indretning
Dette sommerhus er helt nybygget og derfor i tiptop stand uden tegn på brug og slitage. Som lejer af dette hus får man virkelig lov til at opleve cremen af sommerhuse med høj kvalitet, stilfuld indretning og alt i moderne udstyr, f.eks. opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og naturligvis trådløst internet. Huset er super energioptimeret med solceller, og varmepumpe til gulvvarmen, dette gør at forbrugsomkostningerne holdes nede. Sommerhuset har plads til hele 16 overnattende personer med seks soveværelser, en stor hems, to badeværelser og et stort og åbent opholdsrum med køkken, spisebord og stueafdeling i ét. Skal man fejre en fødselsdag eller markere en mærkedag i familien, er disse rammer derfor også anvendelige til det formål, eller man kan holde ferie med en anden familie og have hver sin afdeling i huset. Aktiviteter er her også nok af; i poolrummet kan børnene plaske og de voksne slappe lidt af i spabadet og bagefter kan alle mødes til et slag billard og afgøre, hvem der kan udråbes til vinder.
Poolrum
I forl ængelse af køkkenet finder I husets poolrum med bassin og spabad. Ungerne vil elske at pjaske rundt i vandet et par timer, og er de store nok til selv at hoppe i, kan I holde øje med dem gennem vinduerne i spiseafdelingen. I forbindelse med poolrummet ligger et badeværelse med bruser og sauna, så man kan få varmen igen efter sjov og leg i bassinet.
Poolstørrelse:
L 5 x B 3 x D 1,5
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund og har både gynge og sandkasse til børnene. Rundt om huset løber en 100m2 stor, åben terrasse, hvor man kan nyde alle sommerens soltimer med afslapning, solbadning, grillmåltider og et godt glas vin på de lune aftener.
Beliggenhed
Drosselvej ligger i udkanten af Tversted by, ikke langt fra den store klitplantage, hvor man kan gå, løbe og cykle på det store stisystem. Man kan også pakke en lækker madpakke og nyde den ved de charmerende Tversted Søer. Der er 1,6 km til Vesterhavet, som er lige fascinerende sommer som vinter. Om sommeren har Det Blå Ishus åbent, og et besøg her er et must, når man er på Tversted-kanterne. I Hirtshals finder man Oceanariet, et stort oplevelsescenter, hvor man kan lære alt om livet i og på Nordsøen, og her kan man også nyde en dejlig frokost, selvfølgelig med fokus på fiskeretter. Tager man turen nordpå, kan man besøge Skagen med et utal af seværdigheder og et godt udvalg af velrenommerede restauranter og spisesteder; absolut et besøg værd.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).