Hyggeligt træhus 400 meter fra stranden
Hus-ID: 251Her har I indbegrebet af et klassisk dansk sommerhus! Med brændeovn i den hyggelige stue, en dejlig solterrasse ude i det fri og bare 400 meter fra Vejlby Klits smukke strand og det brusende Vesterhav.
Velkommen indenfor
Den hyggelige stemning slås an lige fra ankomsten på grund af sommerhusets charmerende ydre med sort træfacade og hvide sprossevinduer. Inden døre fortsætter det i samme stil, for i stuen er der brændeovn og rustikke trælister på vægge og loft, og så er der både lænestole og sofahjørne, der indbyder til øjeblikkelig afslapning. Madlavningen kan foregå i det åbne køkken, mens nattesøvnen finder sted på de tre lyse soveværelser, der alle er udstyret med dobbeltsenge. Endelig er der badeværelset, som er pænt og praktisk indrettet med blandt andet bruser, vaskemaskine og gulvvarme.
Nyd livet udenfor
Skinner sommersolen over Vejlby Klit, er det herligt at nyde ferielivet på den store træterrasse, der breder sig om tre af husets sider. Også i mindre strålende vejr kan I sidde ude i det fri, for den lille overdækning kan give ly for lidt småregn eller dug om aftenen. På terrassen er der havemøbler og liggestole til rådighed foruden en grill, så I kan allerede nu begynde at fantasere om, hvilke grill-egnede lækkerier, der skal på feriemenuen. Har I små børn med på ferien, kan de se frem til at gynge og spille bold på grundens grønne græsplæne.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Med adresse stort set for enden af en lukket vej bor I dejligt roligt i Vejlby Klit. Atmosfæren er hyggelig her i sommerhusområdet, der byder på legeplads og sportsbaner til aktive familiemedlemmer. Der er også rig mulighed for at være aktiv i områdets skønne naturomgivelser, for eksempel med en vandre- eller løbetur rundt om Ferring Sø, der ligger dejligt tæt på sommerhuset. Vesterhavet og Vejlby Klits smukke sandstrand venter også få hundrede meter væk, så en stor del af ferien kan oplagt foregå i vandkanten, uanset om I vil fiske, bade eller bare slænge jer på et strandtæppe med en god bog.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Vejlby Klit. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv