Hyggeligt og velholdt sommerhus i Ertebølle
Hus-ID: LF16116Velkommen til indbegrebet af dansk sommerhygge! Dette charmerende sommerhus har alt, hvad du behøver for en afslappende ferie - med træbeklædte vægge, en skøn terrasse og frodige omgivelser på en fredelig, lukket vej. Og som prikken over i’et ligger det tæt på Limfjorden i idylliske Ertebølle.
Velkommen indenfor
Dette hyggelige sommerhus på 55 m² er delvist renoveret i 2024 , hvilket har bevaret den originale charme, mens det fremstår moderne og velholdt. Huset byder på 2 komfortable soveværelser – begge med dobbeltsenge hvor det ene værelse også har en overkøje, derudover er der mulighed for 2 opredninger i stuen, perfekt til hele familien. Køkkenet fra 2024 åbner op til en lys og indbydende stue, der er smagfuldt indrettet med energibesparende varmepumpe og stort fladskærms-tv med danske, tyske, svenske og norske kanaler. Derudover er der en PlayStation 3 til de hyggelige aftener indendørs.
Nyd livet udenfor
Træd direkte fra stuen ud på den delvist overdækkede terrasse, hvor du kan nyde både sol og skygge. Slap af i liggestolene, tag en middagslur i hængekøjen eller saml familien til en middag ved bålpladsen. Den 1206 m² store grund giver masser af plads til leg og havespil, haven er ovenikøbet indhegnet, derudover er der mulighed for et bad under den udendørs bruser til de varme sommerdage.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset er beliggende i rolige omgivelser for enden af en lukket vej, hvilket sikrer fred og ro. Udforsk historiske Myrhøj med en fascinerende stenrække og gravhøj fra bronzealderen. Besøg det nærliggende stenaldercenter og få et spændende indblik i jægerstenalderens Ertebøllekultur. Elsker du naturen, kan du finde fossiler ved Ertebølle Hoveds molers klint eller bade og fange krabber fra badebroen ved Ertebølle Strand. Området byder også på fremragende fiskemuligheder, og fra Rønbjerg kan du tage færgen til den naturskønne ø Livø.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv