Flot sommerhus på stor, grøn grund – skøn udsigt over Limfjorden
Hus-ID: LF16263Den smukke fjordudsigt er næsten grund nok til at vælge dette sommerhus på Skov Sørens Vej ved Rønbjerg som base for din kommende ferie. Huset har nu også mange andre kvaliteter, for det er et rummeligt og velindrettet hus med en rar atmosfære, og så ligger det på en stor, grøn grund bare få minutters gang fra stranden.
Velkommen indenfor
Sommerhusets planløsning breder sig over to etager, og mens du finder en opholdsafdeling, et soveværelse og et badeværelse nedenunder, er der to soveværelser på førstesalen. Udsigten er fantastisk ovenpå, og hvis du trænger til en rolig stund, kan du sagtens slå dig ned med en god bog i en af kurvestolene. Hvis du hellere vil hygge dig med familien, kan I passende samles i stuen, hvor store vinduer inviterer sollyset og de naturskønne omgivelser indenfor. Brændeovnen vil sikkert vække glæde hvis du holder ferie på kølige tider af året, og køkkenet sørger for, at du har en både hyggelig og velfungerende ramme, når du skal lave mad.
Nyd livet udenfor
Også når du er ude i det fri, må du beslutte dig for, om du vil sidde oppe eller nede. Førstesalens delvist overdækkede altan har en imponerende fjordudsigt og er et herligt sted at være - især hvis det er din tur til at slænge dig i hængekøjen. Rundt om sommerhuset finder du flere skønne terrasser, og her kan du naturligvis også finde en siddeplads, hvor du kan skue ud over det flotte fjordlandskab, mens du drikker iskaffe eller spiser sommerfrokost med familien. Skal hele ferien ikke foregå på tilbagelænet vis, er der masser af plads til leg på grundens græsplæne, og den korte afstand til kysten gør det nemt at komme i nærkontakt med fjorden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset tager det kun cirka fem minutter at gå til stranden, og på cirka samme tid kan du nå frem til Rønbjergs hyggelige havn i bil. Her kan du parkere vognen og tage færgen over til den bilfri limfjordsperle Livø - og hvis du foretrækker at blive på land, kan du forkæle familien med et besøg i Landal Rønbjergs badeland eller en tur på bowlingbanen. Surfing, lystfiskeri og golf er populære aktiviteter på egnen, og hvis du vil på en hyggelig udflugt, kan du tage til Løgstør for at ose i butikker og spise frokost på en god restaurant.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv