Dejligt sommerhus med stilfuld indretning og kæmpestor grund
Hus-ID: 0352Der er mange gode grunde til at holde ferie i dette dejlige sommerhus på Sønderbyvej 29 på Rømø. For det første er huset gennemrenoveret og indrettet på stilsikker vis, og så er det udstyret med en skøn udestue, hvor du kan sidde og nyde livet. Derudover ligger huset på en stor og ugeneret grund med sydvendt terrasse, og hele herligheden er placeret tæt på Havneby, Rømø Golfklub og Sønderstrand. Lyder det ikke som den helt rette base for din kommende ferie?
Velkommen indenfor
Hvis vi har fanget din opmærksomhed, kan vi tillige fortælle, at huset er opdateret i 2024, og her kom der blandt andet gulvvarme i alle rum, inklusiv på badeværelset og på de tre soveværelser. Når du ikke sover længe, tager et brusebad eller slapper af i udestuen, er det formentlig opholdsstuen, du kommer til at tilbringe tiden i. Her er der etableret en dejlig sofaafdeling, hvor du kan slå dig ned med en god kop kaffe og et magasin at bladre i – hvis ikke det er fladskærms-tv’et, der sørger for underholdningen. Madlavningen kan foregå i det åbne køkken, der er udstyret med alt det nødvendige for at lave lækker mad. Og når måltidet snart står klar, er det helt op til dig og dine kære, om maden skal serveres ved spisebordet eller ude på terrassen.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets udestue fungerer som en fin overgang mellem inde- og udearealerne – så der er mulighed for at sidde her på en solrig efterårsdag såvel som en lys sommeraften. Lige ved siden af ligger en sydvendt terrasse, der er godt afskærmet af havens rododendronbuske og anden køn beplantning. Også på den anden side af huset skærmes opholdsarealerne af ud mod vejen, og det gør det ekstra herligt at opholde sig her på den 3484 m2 store grund. Så med andre ord kan du altså roligt finde en solkrog og sætte dig godt til rette i en havestol, lige så længe du lyster!
Kom tæt på de lokale oplevelser
Når du bevæger dig ud fra den træklædte havegrund, står du straks med udsigt til åbne marker og høj himmel. Du behøver ikke gå mere end 100 meter mod syd, før du når kanten af den lokale golfbane, og derfra skal du ikke meget længere, før du kommer til Enjoy Resort, der udover golf og en restaurant også byder på bowling og wellness. Spisesteder er der flere af i Havnebys midte, og hvis du hellere vil ud i naturen, har du Sønderstrand, Vråby Plantage og Stormengene dejligt tæt på. Vadehavet er det selvfølgelig også oplagt at stifte nærmere bekendtskab med – for eksempel på en guidet østerssafari.