Moderne indrettet feriehus med fjordudsigt og central adresse i Hvide
Hus-ID: 719Hvis I gerne vil bo centralt og naturskønt, når I holder ferie i Hvide Sande, har I kig på den helt rette feriebolig. Dette store og velindrettede rækkehus ligger nemlig i kort gåafstand til både slusen og bymidten, og fra både stuen og det ene soveværelse har I den fineste udsigt over Ringkøbing Fjord.
Indendørs
Det 116 m2 store feriehus er et rigtigt kvalitetsbyggeri med en velfungerende indretning og en skøn atmosfære. Planløsningen passer godt til fire personer, for der er to soveværelser at gøre godt med – og det, der ligger i stueplan, har vinduer fra gulv til loft vendt mod fjorden. I stueetagen finder I for øvrigt et velindrettet spisekøkken og to gode badeværelser, hvoraf det ene er med sauna og det andet med spabad. Tager I trappen op til førstesalen, kommer I til en dejlig stue med brændeovn, komfortable siddemøbler og fladskærms-tv. Det er dog det store gavlvindue med fjordudsigt og lysindfald fra syd, der er det mest bemærkelsesværdige, for tænk jer bare at kunne slappe af her i så smukke omgivelser. Ved husets indgang og gårdhave ligger for øvrigt et praktisk bryggers, der er indrettet med vaskemaskine, tørretumbler, fryser og fiskerenseplads.
Udendørs
Fra stueetagens soveværelse har I direkte adgang til en sydvendt og dermed solrig terrasse med delvist udsigt til vandet. Fjordudsigten bliver dog særligt imponerende fra førstesalens altan, for herfra har I et godt overblik over det glitrende vand, kysten og afvandingsslusen. Vil I sidde mere ugeneret, kan det anbefales at sætte sig om i den helt lukkede gårdhave på den nordlige side af huset.
Beliggenhed
Den attraktive beliggenhed midt i Hvide Sande er med til at sikre, at I kan få lige den ferie, I drømmer om. Skal ferien være komfortabel, er det rart at have kort gåafstand til bymidtens spisesteder, butikker og andre tilbud – og hvis den skal være begivenhedsrig, kan I glæde jer over, at Vesterhavets smukke badestrande, byens gode surfspots og Westwind Nords kabelpark er i bekvem rækkevidde. Skal ferien stå i fiskeriets tegn, kan I ikke bo meget tættere på Hvide Sandes fiskepladser i havnen, og både hav- og fjordfiskeri kan også sagtens komme på tale.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.