Ferielejlighed midt i Hvide Sande med udsigt til Vesterhavet
Hus-ID: 794Denne attraktive ferielejlighed ligger midt i Hvide Sandes hyggelige bymidte, og fra en overdækket, vestvendt terrasse har I udsigt over byens tage til havnen og Vesterhavet.
Indendørs
Ferielejligheden ligger på første sal i en attraktiv ejendom med elevator, og indretningen er moderne og komfortabel med luftige rum, hvor store vinduespartier lukker masser af naturligt lys ind. To soveværelser giver sengepladser til fire personer, og det ene har tilmed walk-in-closet. Badeværelset er indrettet med bruseniche og gulvvarme, og som en fin detalje er her et bryggers med vaskesøjle, skabsplads og grovkøkken. Ud over entréen består resten af ferielejligheden af et åbent opholdsområde. Køkkenet er indrettet med køkkenø, og her er god plads til at være sammen om at lave mad, mens opvaskemaskinen gør rengøringen nem. Ved spisebordet kan måltiderne nydes med udsigt til vandet, og aftenerne kan bruges i stuens sofaarrangement med tv.
Hvis I er i Hvide Sande for at fiske, er det for øvrigt rart, at der til lejligheden hører et opbevaringsrum med dybfryser. Man kan desuden helt gratis benytte fiskerensepladsen hos Hvide Sande Camping fra ultimo marts til ultimo oktober.
For øvrigt kan det nævnes, at forbrug, slutrengøring og sengelinned er inkluderet i prisen.
Udendørs
Fra stuen er der direkte adgang til den overdækkede, vestvendte terrasse, så det er nemt at servere dagens måltider og kølige drikke i det fri. Herfra har I udsigt over byens pulserende liv, havnebassinerne og Vesterhavet.
Beliggenhed
Ejendommen ligger midt i Hvide Sandes pulserende centrum, der summer af liv. Fra hoveddøren har I få skridt til flere bagere og fiskehandlere, der byder på lunt morgenbrød og havfriske delikatesser. Ligeledes har I en bred vifte af spændende butikker, gode spisesteder og lækker takeaway for jeres fødder. Med gåafstand til stranden kan feriedagene bruges ved Vesterhavet, og surfspottet ved Sydmolen samt byens to surfpladser på fjordsiden inviterer til windsurfing, kitesurfing og SUP. Havnen byder også på fiskepladser, hvor I kan kaste snøren ud og kappes med sælerne om fangst. Byen er omgivet af Holmsland Klits smukke natur, hvor cykelstier bugter sig gennem lyngklædt klithede. Samtidig har I mange seværdigheder i køreafstand, uanset om I vil nyde købstadscharmen i Ringkøbings små gader og stræder, opleve naturen ved Skjern Enge eller besøge vikingelandsbyen i Bork Havn.
Valgfri ankomstdag
Der er valgfri ankomstdag. Her er også mulighed for korte ophold og miniferie hele året, I bestemmer selv længden af opholdet.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets facili teter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til svømmehal i Hvide Sande Hallen.