Hyggeligt sommerhus på ugeneret naturgrund
Hus-ID: JB260I kommer til at bo i fredelige og naturskønne omgivelser i dette hyggelige sommerhus ved Thorup Strand. Huset ligger på en stor og ugeneret naturgrund på en lukket vej, og Vesterhavet er så tæt på, at turen ned til stranden oplagt kan klares til fods.
Velkommen indenfor
Her på Blåbærstien kan I se frem til at nyde dagene i en velbygget feriebolig på 79 m2. Inden døre er atmosfæren rar og indbydende, så man får straks lyst til at indtage stuen og de tre gode soveværelser. Melder sulten sig lige fra ankomsten, kan I begynde at gøre klar til det første feriemåltid i det åbne køkken, der er udstyret med opvaskemaskine, mikroovn og andre ordentlige hvidevarer. Skal der slappes af, kan I sætte jer godt til rette i sofaafdeling – eventuelt med ild i brændeovnen og en tændt varmepumpe, hvis vejret lægger op til det. Trænger I til underholdning, byder stuen på en stor fladskærm, og her skal det bemærkes, at tv skal streames via egne abonnementer – hvilket en 300/300 Mbit wi-fi-forbindelse sørger for at muliggøre. Desuden kan vi fremhæve, at der er gulvvarme i både køkken, entré og badeværelse, og endelig også, at annekset er til privat brug og derfor ikke del af lejemålet.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets 1.260 m2 store grund rammes på smukkeste vis ind af grantræer og lyng, så terrasseafslapning og leg på græsplænen kommer til at foregå i flotte og fredelige rammer. Ved huset er der to terrasser at vælge imellem og både åbne og overdækkede områder, så I kan frit vælge mellem sol og skygge, inden I sætter jer i havestolene eller begynder at tænde op i grillen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Blåbærstien er en lukket vej i udkanten af Thorup Strands hyggelige og familievenlige sommerhusområde. Det er et skønt sted at slappe af, og hvis I er vilde med naturoplevelser og fysiske aktiviteter, får I samtidig rig mulighed for at bruge kroppen ude i den friske luft. Vil I bade i Vesterhavet, bygge sandslotte eller trave langs med kysten, ligger stranden bare 1,3 kilometer væk, mens Vester Thorup Klitplantage indbyder til både korte og lange udflugter til fods eller på cykel. Vil I virkelig have overblik over hav og land, skal I tage til Bulbjerg for at nyde den fænomenale udsigt – og hvis appetitten vækkes af alle aktiviteterne, kan I se frem til en lækker frokost eller aftensmad hos Thorupstrand Fiskehus.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv