Charmerende træsommerhus i det smukke kystlandskab ved Lakolk Strand
Hus-ID: 0082Dette hyggelige træsommerhus ligger skønt placeret for enden af en lukket vej ganske tæt på det flotte klitlandskab, der fører ned til Lakolk Strand. Kort sagt et herligt sted at holde ferie!
Velkommen indenfor
Sommerhusatmosfæren er helt i top inden døre i det klassiske træbyggeri, der er opført i 1958. Her er der i alt plads til fem feriegæster, som kan fordele sig på tre soveværelser, når det er sengetid. Et funktionelt indrettet badeværelse hører også med til planløsningen foruden sommerhusets største rum, som består af stue og køkken i åben forbindelse. De sociale stunder, lige fra madlavning og måltider til brætspil, hyggesnakke og filmaftner, kommer altså til at udspille sig her – og i dagtimerne kan I endda nyde det flotte lysindfald og udsigten til den grønne naturgrund, når I hygger jer inden døre.
Nyd livet udenfor
Den kuperede grund måler 1322 m2, så der er god plads til at boltre sig på græsplænen i læ bag hybenbuskene. Rundt om sommerhuset er der flere hyggelige opholdspladser, så I kan sætte jer lige der, hvor solforholdene er bedst. I kan vælge den overdækkede terrasseafdeling – det er for eksempel en hyggelig krog på en lun sommeraften, når duggen falder og mørket sænker sig over Rømø.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset skal I blot passere en enkelt nabo, før I står og skuer ud over det åbne klitlandskab, der breder sig ned mod Vesterhavet. Vil I helt ned på stranden, kan I følge de små stier, og efter få hundrede meter står I på den utroligt brede og smukke Lakolk Strand, som er en dejlig badestrand og et skønt sted at gå tur, windsurfe, flyve med drage og bygge sandslotte. Bliver appetitten vækket af udendørsaktiviteterne, er der flere hyggelige caféer i Lakolk Butikscenter, hvor der også er et supermarked, hvis I foretrækker at kokkerere selv. Efter måltidet kan I overveje, om det er tid til en udflugt i Rømøs smukke natur – for eksempel til Kirkeby Plantage, udsigtspunktet Spidsbjerg eller til Vadehavet, hvoraf sidstnævnte ligefrem er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv