Hyggeligt træsommerhus på lukket vej nær Bratten Strand
Hus-ID: TV1586Drømmer du om at holde en rigtig sommerhusferie? Sådan én, hvor der er god tid til at spille brætspil ved spisebordet, læse avis på terrassen og lege på græsplænen, og hvor stranden venter blot en kort gåtur væk? I så fald skal du endelig se nærmere på dette hyggelige, rødmalede træhus, der ligger på en lukket vej bare 400 meter fra Bratten Strand og Kattegat.
Velkommen indenfor
Det 69 m2 store hus har ligget her på Kuskevej 5 siden 1972, og efter seneste istandsættelse i 2024 er der fundet den helt rette balance mellem klassisk sommerhuscharme og moderne komfort inden døre. Planløsningen byder på et badeværelse og tre soveværelser med i alt fem sengepladser, og der er også et ekstra rum med skrivebord, hvis du får brug for arbejdsro i løbet af dit ophold. Et veludstyret og rummeligt køkken er integreret med stuen, så det er nemt at tilkalde hjælp, så I kan være flere om at kræse om madlavningen. Både spisebordet og sofaafdelingen er hyggelige steder at samles, og hvis det ikke er ludo eller krydsogtværser, der skal underholde jer om aftenen, er der mulighed for at se film på Apple TV’et.
Nyd livet udenfor
Den 2500 m2 store naturgrund er en herlig oase, når temperaturerne er lune, og der er feriestemning i luften. Den delvist overdækkede terrasse indbyder til at nyde solskinsvejret på helt tilbagelænet vis, og du kan også tage en kop kaffe og din medbragte bog med ud på græsplænen for at sætte dig der. På græsset er der masser af plads til fysiske udfoldelser, og familien kan blandt andet dyste i badminton og basket, mens de yngste kan brænde energi af på trampolinen. De lyse sommeraftener kan også passende foregå ude i det fri, og dagens sidste måltid kan helt oplagt blive tilberedt på gasgrillen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Den lukkede Kuskevej er et rart og roligt sted at tilbringe feriedagene. Sommerhuset ligger tilpas tilbagetrukket fra vejen på den store naturgrund, og der er kun cirka 400 meter ud til kysten, så turen til stranden kan passende foregå til fods. Bratten Strand er kendt som en børnevenlig strand med hvidt sand og klart badevand – og hvis du står tidligt nok op, kan du se frem til de smukkeste solopgange over vandet. Strandby er en hyggelig by at besøge, for der er lystbådehavn, en hyggelig gammel bydel og gode spisesteder, og turen kan også oplagt gå til Skagen eller Frederikshavn, når du ikke bare nyder ferielivet i den smukke nordjyske natur.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Ålbæk. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.