Lyst og indbydende byhus tæt på Ålbæk Strand
Hus-ID: TV1514Solsortevej 7 er en skøn ferieadresse, for dette velindrettede byhus ligger i rolige omgivelser, lige ud til et grønt område og bare 400 meter fra Ålbæk Strand. Samtidig har I nem adgang til bymidtens butikker og spisesteder, og den charmerende fiskeri- og lystbådehavn er blot en dejlig gåtur væk.
Indendørs
Atmosfæren er lys og venlig inden døre i det 123 m2 store sommerhus, der er opført i 2006. Planløsningen passer godt til fire personer, for der er to soveværelser at gøre godt med, hvoraf det ene ligger i stueplan og det andet på førstesalen. På førstesalen ligger også en dejlig stue med fladskærms-tv og sofaarrangement, og heroppe har I en fin udsigt over det åbne landskab og i klart vejr kan man se havet. Når I ikke hygger jer her, er det skønt at opholde sig i stueetagens opholdsrum, hvor stue og køkken er forenet. Der er fine arbejdsforhold i det rummelige og veludstyrede køkken, og med en solfyldt karnap, en god spiseplads og en hyggekrog nær indbygningspejsen er der lagt op til mange rare stunder. Endelig fuldendes planløsningen af et badeværelse med vaskesøjle og bruseniche, og det fremstår pænt og velholdt som de øvrige rum.
Udendørs
både terrassen og en del af grund er lukket, og I bor lige ud til et grønt område. På græsplænen har I god plads til at lege og spille bold, når I altså ikke slapper af i havemøblerne på den solrige træterrasse. Bilen kan holde på den grusbelagte indkørsel, og takket være husets lader skal I blot medbringe et kabel, hvis elbilen skal lades op.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i rolige omgivelser for enden af en lille sidevej, og herfra har I ikke mere end 400 meter til Ålbæk Strand, hvis I vil lufte hunden eller får lyst til en dukkert i Kattegat. Der er for øvrigt hundeskov i Ålbæk Klitplantage, hvor I også kan begive jer ud på de gode vandreruter og holde løbeformen ved lige. Har I medbragt cykler, kan I tage ud for at udforske, det smukke, nordjyske landskab – for eksempel på den flotte rute til Skagen, der ligger cirka 20 kilometer væk.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).