Stort moderniseret poolhus i skønne naturomgivelser
Hus-ID: 100Nationalpark Thy, kystbyen Vorupør og de smukke surf- og badestrande langs Vesterhavet er alt sammen lige i nærheden, når I holder ferie i dette store moderniserede poolhus.
Indretning
Inden døre i huset er forholdene helt i top, for sommerhuset er nemlig særdeles rummeligt og velindrettet med et moderne køkken, to pæne badeværelser med gulvvarme samt opholdsrum såvel i stueplan som på førstesalen. Soveværelserne er ligeledes fordelt både oppe og nede, og der er hele fem af slagsen, som i alt giver plads til 12 personer. Vil I alle hygge jer sammen, er det oplagt at samles i stueplanets indbydende opholdsrum, der er indrettet med bløde siddemøbler, brændeovn, stort spisebord og det førnævnte køkken, hvor I nemt kan være flere om madlavningen. I kan også gå ovenpå for at spille bordfodbold og flade ud i sofaerne – medmindre I hellere vil nyde livet i den flotte poolafdeling, der udover selve poolen også byder på spabad og sauna.
Udendørs
Sommerhusgrunden er imponerende stor og dejligt ugeneret, så I har rig mulighed for at slappe af, lege og nyde solskinsvejret i de grønne omgivelser. Der er god grund til at pakke havespil og bolde i feriebagagen, for der er masser af plads til at boltre sig på græsplænerne, og der er derudover sandkasse og gyngestativ til den yngste del af selskabet. Solbadning, sommerfrokoster og hyggelige aftener med grill og kølige drinks kan også sagtens blive del af programmet, for den sydvendte terrasse er perfekt til de mere tilbagelænede stunder.
Beliggenhed
Hvis I drømmer om at holde ferie i et flot naturområde, bliver det simpelthen ikke bedre. Nationalpark Thy breder sig rundt om sommerhusgrunden, så det er nemt at komme ud i det storslåede landskab – uanset om målet er at fange gedder i Førby Sø, kigge efter krondyr ved Ålvand Klithede, tage på vandretur i Tvorup Klitplantage eller noget helt fjerde. Turen kan også gå til Vorupør, det hyggelige fiskerleje, der ligger lige nordvest for sommerhuset. I dag trækkes fiskerbådene stadig op på stranden ved byens landingsplads, og samtidig er byen en populær destination for turister og lokale thyboere, der kommer for at bade og surfe. I Vorupør finder I for øvrigt et godt udvalg af spisesteder og butikker, så I nemt kan tage ud for at spise eller på shoppetur.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).