Hyggeligt sommerhus på ugeneret grund - kun 500m fra havet.
Hus-ID: TV1547Drømmer I om at skifte hverdagens trummerum ud for en stund og få flot natur, frisk havluft og sommerhushygge i bytte? Så skal I kigge nærmere på dette charmerende, lille sommerhus, der ligger i fredelige omgivelser på en lukket vej en kort gåtur fra Vesterhavet og Kjul Strand.
Indendørs
I sommerhuset har I 68 m2 til rådighed, hvoraf en del er brugt på tre soveværelser og et badeværelse med bruser. Det største rum er dog stuen, der er et skønt sted at samles, uanset om I vil spille matador og yatzy sammen, eller om I får lyst til at fordybe jer i gode bøger eller en spændende film. Fladskærms-tv’et er med både Chromecast og DVD-afspiller, og der er også parabol-kanaler, hvis I vil følge med i nyhederne eller jeres yndlingsprogram. På en kølig dag kan I få gang i brændeovnen og sætte en simreret over på komfuret i det åbne køkken, så I har noget at varme jer ved, når I vender hjem fra en gåtur på stranden.
Udendørs
Er det ikke køligt udenfor, men derimod varmt og sommerligt, føles det helt rigtigt at slå sig ned på terrasserne, der breder sig rundt om sommerhuset. Den sydvendte terrasse er delvist overdækket, mens den vestvendte er helt åben, og der er også et afskærmet opholdsmiljø mod nord, hvor I kan sole jer på ugeneret vis.
Beliggenhed
Øster Kjulvej ender blindt, og i det hele taget er der en rolig og tilbagelænet atmosfære i sommerhuskvarteret. Med andre ord er det perfekte omgivelser, hvis I trænger til at slappe af, og er det badeture og aktive naturo plevelser, I higer efter, er I ligeledes kommet til det rette sted. Der er kun 500 meter til Kjul Strand, og I får også nemt ved at tage på gå- og løbeture i Uggerby Plantage, der breder sig syd og øst for sommerhusområdet. På Uggerby Å har I mulighed for at sejle i kano, og de golfinteresserede har kun en kilometer til Hirtshals Golfklub.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv