Hyggeligt sommerhus i Trend med udsigt til Limfjorden
Hus-ID: LF16234Hvis du drømmer om at holde ferie tæt på vandet, skal du helt oplagt se nærmere på Gerdasvej 6 i Trend. I dette hyggelige sommerhus kan du nemlig nyde synet af Limfjorden fra både stuen og terrassen, og der er ikke mere end 50 meter til den lokale strand, hvor du kan bade, surfe og slappe af i solen.
Velkommen indenfor
Adressen passer godt til dig, der trænger til en rigtig klassisk sommerhusferie – med kortspil rundt om spisebordet og tilbagelænede hyggestunder i sofaen. Er det køligt i vejret, kan du tænde op i brændeovnen, inden du sætter dig til rette, og hvis du skulle blive sulten, ligger køkkenet lige ved siden af stuen, så det er nemt at smutte ind for at smøre en mad eller gå i gang med at lave noget mere avanceret. Soveværelser er der tre af, og planløsningen byder også på et badeværelse og et ekstra opholdsrum. Sidstnævnte er for eksempel rart at have, hvis I er fem mennesker samlet, og I ind imellem vil hygge jer hver for sig med bøger, mobilspil, strikketøj eller krydsogtværser.
Nyd livet udenfor
Udsigten til fjorden kommer for alvor til sin ret, når du går udenfor fra stuen til den dejlige terrasse, for her kan du nyde landskabets dufte og mærke varmen fra solen, mens du tager de naturskønne omgivelser ind. Den vestvendte terrasse er delvist overdækket, så selv om aftenen, når duggen falder, er det muligt at blive siddende ude. Tidligere på dagen er det måske den sydvendte solterrasse, der bliver førstevalget. Bilen kan du parkere på det flisebelagte areal nord for huset, mens grundens græsplæne indbyder til både leg og boldspil.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset tager det kun et øjeblik at gå ned på stranden, så hvis du vil starte dagen med en dukkert eller tage morgenkaffen med ned til vandkanten, kan det sagtens lade sig gøre. Trend Strand er kendt som en børnevenlig og dejlige badestrand, og der er rig mulighed for både at fiske og surfe på egnen. Hvis du vil invitere familien ud at spise, kan I tage på Trend Kro – eventuelt efterfulgt af et spil minigolf på den lokale campingplads, der ligger lige ved siden af. Stenaldercentret Ertebølle og badelandet i Landal Rønbjerg er oplagte udflugtsmuligheder, og hvis du vil ud på fjorden, kan du fra Rønbjerg Havn tage på en hyggelig sejltur til den bilfri ø Livø.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv